Herreskjorten har en lang og traditionsrig historie. I vores første blog indlæg, vil vi gå tilbage til slutningen af det 19 århundrede for at fortælle jer om herreskjortens opståen.

Den moderne herreskjorte - 

har en lang forhistorie, men den moderne pasform, som vi kender i dag, blev skabt af firmaet Brown, Davis & Co. i slutningen af det 19 århundrede. De håndsyede skjorten med en gennemknappet bryst, hvor man før i tiden havde trukket den over hovedet. Dette forandrede den generelle opfattelse af herreskjorten. Før i tiden brugte man skjorten, som en undertrøje, hvor man kun kunne se kraven på skjorten. Det var anset, som værende "mangel på stil", hvis man tog sin jakke af - ikke mindst i selskab med kvinder.

Efter Brown, Davis & Co's. opfindelse blev det en del mere almindeligt, og næsten fornemt at vise sin hvide og gennemknappede skjorte frem. Det blev anset for værende fornemt, fordi det var svært at holde sine hvide skjorte helt hvid, så man skulle vaske disse hyppigt og have et par ekstra at skifte med. Endvidere sled enhver form for renligholdelse skjorten på grund af de gamle vævnings-metoder af stoffet. Det var derfor kun adelige eller velhavende borger, der kunne gå med en hvid gennemknappet herreskjorte i denne tid.

Den stribede skjorte kom først på mode omkring starten af det 20 århundrede, men den genrelle tendens var at man havde svært ved at acceptere den stribede skjorte som del af ens forretningshabit.

Mønstrede skjorter blev aldrig helt populære, da de led under den mistanke, at de kamuflerede eventuelle urenheder. Det var her man opfandt  det kompromis af brogede skjorter, som man har forsynet med en hvid flip og hvide manchetter. Disse kombinationer af mønstret stof og hvid flip er stadig populære selv i dag, men de vil aldrig virke lige så seriøse som en hvid skjorte med ens forretningshabit. 

Vi håber at du lærte noget nyt med vores første "historien bag" post. Hvis du kan lide vores blogindlæg, skal du abonnere på vores nyhedsbrev, hvor der vil være flere spændende historier.